Natürlig

Frisør og ejer af Natûrlig

Dorte

Det var naturligt for mig, efter at have arbejdet som grøn frisør i næsten to år, at jeg ville have certifikat som grøn salon. At min hverdag er uden farlig kemi, hormon/kræftfremkaldende stoffer er så dejligt, og giver mig troen på, at vi en dag kan hjælpe med at få udryddet det, som giver allergi og gør os syge.

Jeg er ikke perfekt, men jeg er godt på vej og prøver hver dag at gøre en forskel, fordi jeg tager stilling og ikke går på kompromis med de produkter, jeg bruger. At jeg ikke længere er generet af blærebetændelse, bihulebetændelse, kvalme og hovedpine som ellers var en del af min frisør-hverdag tidligere er en kæmpe lettelse, og det er lige præcis derfor, jeg er stolt over at gøre en forskel for mine kunder, og at jeg nu selv kan vælge hvordan min hverdag ser ud.

Jeg glæder mig hver dag til at komme på arbejde og nye ideér kommer til i takt med, at jeg udvikler mig som selvstændig.

Dorthe
Sara
Selvstændig frisør

Sara

Siden 2017 har jeg været hos Natürlig, hvor jeg startede som elev hos Dorte. Jeg blev færdigudlært i november 2020 og er nu selvstændig frisør i Natürlig.

En af mine største inspirationer til selv at starte i frisørfaget, har været min mor, som også er selvstændig frisør med egen salon i Køge.

I min læretid havde jeg en delt læreplads, både i Natürlig samt i min mors salon i Køge. Ved at være begge steder kunne jeg hele tiden mærke den store daglige kontrast der er mellem at være i en grøn salon og en almindelig konventionel salon. Jeg er nu stolt af at kunne tage ansvar for mig selv og mine kunders helbred. Det har forstærket mit valg om at en grøn salon er det helt rigtige sted for mig.

Jeg elsker at skabe smukke naturlige resultater, som omfavner dig og din personlighed og finde frem til lige præcis den farve eller klipning som kan give dig følelsen af, at være den
bedste version af dig selv.

Selvstændig frisør

Julie

Jeg er uddannet hos ZENZ og har arbejdet som frisør siden 2008. Jeg elsker mit arbejde, og at skabe smukke, personlige resultater, der passer til den enkelte kunde. 

Jeg lægger stor vægt på faglighed, kvalitet og grundighed, og jeg går altid op i, at mine kunder føler sig godt tilpas og bliver mødt med nærvær og ærlig rådgivning.

At arbejde i en grøn salon betyder meget for mig. Jeg sætter stor pris på at kunne tilbyde behandlinger og produkter, der er mere skånsomme for både mennesker og miljø, uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Privat bor jeg i Hvidovre med min mand og 2 børn. 

Jeg glæder mig til at byde både nye og faste kunder velkommen i stolen.

Julie
Chelsea
Frisørelev

Chelsea

Chelsea er utrolig lærenem, engageret og målrettet. Hun udvikler sig i et tempo, som sjældent ses, og hendes passion for faget skinner tydeligt igennem i alt, hvad hun laver. Allerede i marts deltog hun i et intensivt klippekursus, hvor hun imponerede både undervisere og kolleger. Faktisk vil vi vove den påstand, at hendes klippetekniske niveau svarer til en frisør, der har været i gang i omkring to år.

Chelsea møder hver dag med et smil, positiv energi og en stor lyst til at lære nyt. Hun er nysgerrig, arbejdsom og tager imod nye udfordringer med en entusiasme, som smitter af på hele teamet. Vi glæder os til at følge hendes fortsatte udvikling og er stolte af at have hende som en del af teamet.

Chelsea forventes færdigudlært i april 2029, og vi er sikre på, at hun har en spændende fremtid foran sig i frisørbranchen.